Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Opgaver med leg, mad, bevægelse, billedkunst og kreativitet

Materialet indeholder en række opgaver og forslag til sjove aktiviteter, hvor I også arbejder fagligt med billeder, formgivning, musik og mad – alt sammen inspireret af Uganda og årets temaer.

De kreative opgaver tager udgangspunkt i fænomener, som eleverne møder i årets materiale om Uganda: Farver og former, dyr og natur, håndværk og byliv. Opgaverne er differentieret, så både små og store kan være med. Flere opgaver er lagt an til tværfaglighed.

Du finder alle opgaverne beskrevet trin for trin i Opgavebanken her på hjemmesiden.

Sommerfugleværksted: Lav kreative sommerfugle i forskellige materialer, farver og former.

Ugandas store fugle: Lær at tegne nogle af Ugandas store fugle marabustorken, træskonæbbet og næsehornsfuglen.

Gnidetryk: Eleverne laver gnidetryk (frottage) af træernes bark. I får talt om, hvorfor mennesker og miljø har brug for træerne, og eleverne lærer en nem teknik til at lave naturbilleder med.

Farverige efterårsblade: Lav flotte og farverige blade af karton med aftegninger inspireret af virkelige blade med ledningskar.

Savanne-stratego: I Savanne-stratego skal eleverne jagte hinanden og lege rovdyr, byttedyr og tykhuder på savannen. Hvem slår hvem?

Mad fra Uganda: Her får I et par opskrifter på typiske retter fra Uganda, som er børnevenlige og nemme at lave – blandt andet den populære street food, som kaldes en rolex. Den må I ikke snyde jer selv for.

Syng og dans med Hr. Skæg og Motor Mille: Syng med på årets sang og musikvideo. Her gi’r Hr. Skæg og Motor Mille den gas sammen med en masse børn ude i Ugandas grønne bjerge. I det tilhørende opgaveark finder du teksten. Og der er en video, hvor Motor Mille giver instruktion til, hvordan I kan danse med i klassen.

Lav en fakta-foldebog om Uganda: Med foldebøger kan eleverne lave et fagligt og kreativt produkt, hvor de både kan udtrykke sig i ord og billeder, form og rum.

Læs mere her:

Find beskrivelsen i lærervejledningen på side 40 og 42. Hvis du ikke har en trykt udgave, kan du hente den som PDF her.

Moduler til Leg, bevægelse og kreativitet (uddrag af lærervejledning som pdf)

Her er årets opgaver

Se alle opgaverne til dette års forløb. Hver opgave har differentierede aktiviteter til 1.-5. klasse.

Opgavebanken

Lærervejledningen

Baggrundsviden om Uganda, overblik over mulighederne, tips og vejledning.

Kig i bogen

Download lærervejledningen

Gratis materialer om andre lande

Børnenes U-landskalender har lavet undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin om mange lande. Om både Myanmar, Zambia, Nepal, Tanzania, Burkina Faso, Jordan, Bangladesh, Etiopien, Kenya, Tunesien og Sierra Leone ligger der et komplet materiale klar til brug her.

Tidligere års materiale

Alt dette rummer materialet

  • Til 1.-5. klasse
  • Elevbog
  • Lærervejledning
  • Film og lydbøger
  • Mange varierede opgaver til Dansk, N/T, Billedkunst, Idræt og Matematik
  • Grundforløb
  • Miniforløb: Kommunikation
  • Web-værktøj: Fotohistorier
  • Web-værktøj: Digital kalender
  • Understøtter Fælles Mål
  • Læsestøtte og varieret lix

Børn hjælper børn – verden rundt

Gennem årene har U-landskalenderen hjulpet børn i mere end 40 lande – særligt i Afrika, Asien og Latinamerika. Blandt de mange projekter er:

  • Bedre skolegang for børn i Zambia, Kenya, Tanzania og Bangladesh
  • Bedre ernæring til børn i Congo og Nepal
  • Hjælp til flygtningebørn i Myanmar, Jordan og Libanon
  • Bekæmpelse af polio i afrikanske lande
  • Hjælp til børn med handicap i Chile
  • Bygning af børnehaver og skoler i Indien, Peru og Tanzania U-landskalenderen verden rundt.

Se hele listen over de sidste 60 års lande og hjælpeprojekter her

Del på Facebook