Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Grundforløbet giver eleverne en god introduktion

Start med grundforløbet. Her bliver dine elever introduceret til mange sider af livet i Uganda og årets vigtigste tematikker – med bog, gode film, fakta og en opdagelsestur i landet gennem oplevelses-siderne på hjemmesiden.

Forløbet kan sagtens stå alene. Men det er også et perfekt udgangspunkt for at udbygge med andre af de gode fagaktiviteter, vi har gjort klar – tilpasset din klasses niveau og den tid, I har.

Du kan sagtens nøjes med at plukke enkelt-opgaver fra materialet til Børnenes U-landskalender og bruge dem uden videre – og du kan frit sammensætte vores mini-forløb og fagmoduler til hele tværfaglige temauger eller til en periode i et eller flere fag. Der er fuld fleksibilitet.

Men for de fleste vil det være oplagt at starte med vores forslag til et grundforløb og så bagefter bygge de fagmoduler på, som du synes lyder mest spændende og som passer i din planlægning. Alle fagmodulerne består af gode enkelt-opgaver, der er niveaudifferentierede og ligger klar i Opgavebanken.

Du kan gøre det uden at afsætte en masse tid til forberedelse, for både grundforløbet og fagmodulerne er tilrettelagt, så de er så brugsklare for læreren som muligt.

Sådan virker grundforløbet

Grundforløbet er sammensat, så det kan stå alene som et kort forløb, afrundet om Uganda. Men samtidig 'sætter det scenen' og skaber en god, rød tråd for eleverne til alle materialets andre opgaver og aktiviteter. De får en bred forståelse af Uganda som land – både geografien, naturen og dagliglivet. Desuden får de introduceret livet for forskellige børn i landet.

I ser film, I går på opdagelse og finder fakta på den flotte hjemmeside, og I kommer også godt i gang med at læse (eller høre) elevbogens hoved-fortælling ’Biira og leoparden' af Anne Sofie Hammer.

Masser af gode opgaver: Fagmoduler til 1.-2. klasse og til 3.-5 klasse

Du kan nu bygge andre fagmoduler oven på grundforløbet, alt efter klassetrinnet og hvor mange lektioner og fag, du ønsker at inddrage. Uanset hvad bliver perioden spændende og engagerende for eleverne, og der er 'faglige vitaminer' i alle aktiviteterne.

Du kan læse om alle opgaverne i menuen til venstre – og i lærervejledningen. Alle opgaver er grundigt beskrevet og kan printes ud fra Opgavebanken.

Læs mere her:

Find beskrivelsen af grundforløbet i lærervejledningen på side 36-37. Hvis du ikke har en trykt udgave, kan du hente den som PDF her.

Grundforløb (uddrag af lærervejledning som pdf)

Her er årets opgaver

Se alle opgaverne til dette års forløb. Hver opgave har differentierede aktiviteter til 1.-5. klasse.

Opgavebanken

Lærervejledningen

Baggrundsviden om Uganda, overblik over mulighederne, tips og vejledning.

Kig i bogen

Download lærervejledningen

Få nyhedsbrevet til lærere

Nyhedsbrevet til lærere giver dig tilbud om materialer og muligheder fra U-landskalenderen og Danida. Kommer 3-4 gange årligt.

Tilmeld dig til nyhedsbrevet

U-landskalenderen har gjort en forskel

Børn i mere end 40 lande har igennem årene fået gavn af U-landskalenderens projekter. Men hvad kom der ud af indsatsen?

Læs her om nogle af resultaterne

Del på Facebook