Gå til hovedindholdet Gå til undermenuen

Fagmoduler til Natur/teknologi

Årets opgaver til Natur/teknologi tager udgangspunkt i nogle meget forskellige temaer, som knytter an til Ugandas dyreliv og natur – og til genbrug. Men du kan også lade eleverne arbejde med ligheder og forskelle på børneliv i Danmark og Uganda eller lave digitale fotohistorier eller kalendere, hvor de undersøger og formidler deres viden om levevilkår i Uganda.

Et par af opgaverne kommer fra årets organisation, WWF Verdensnaturfonden.

I opgaverne til Natur/teknologi får I en masse gode opgavemuligheder i år.

I kan bl.a. arbejde med at lave gode genbrugsbolde, høje haver med plastikflasker og flotte dyrekort. I nogle af opgaverne eksperimenterer eleverne naturfagligt ud fra IBSE-metoden (Inquiry Based Science Education). Opgaverne passer godt sammen med f.eks. film, billedserier, faktabøger og quizzer på Opdag Uganda.

Lav genbrugsbolde: Eleverne laver en bold af genbrugsmaterialer, som børnene gør det i Uganda. Hvem laver den bold, som kan hoppe højest?

Plant et træ: Plant en hjemmehørende træart og få en forståelse for, hvorfor træer er afgørende for vores daglige liv. Opgave fra årets organisation, WWF.

Sjove dyrekort: I får 32 flotte kort med dyr, der lever i Uganda – lige til at printe, klippe ud lime sammen. På hvert kort er der syv fakta om dyret plus lidt bonus-information.

Enkle vandmøller: Lad eleverne eksperimentere med at fremstille helt enkle vandmøller, der kan bevæge sig med vandets kraft.

Lav en høj have: Smart vanding med undertryk og hængende haver. Principperne bliver brugt i et projekt med små byhaver i slummen i Kampala.

Dyrebiografi: Hvorfor ser dyrene ud, som de gør, og hvordan kan man beskrive dem i en dyrebiografi, hvor man bruger metoden med de 7 F’er: Føde, Form, Farve, Findested, Formering, Fjender og Forsvar.

Ugandas børn: Lær tre ugandiske børn at kende – med små film, fotoalbum, vennebøger og tidshjul. Med WWF's portrætter kommer I helt tæt på hverdagen hos tre børn, der lever lidt forskelligt. Og I laver selv vennebøger, tidshjul og sammenligner levevilkår.

Faglig læsning: 14 korte faglige tekster om Ugandas bjerge, savanne og dyreliv. Med en lav lix egner de sig godt til faglig læsning i 2. og 3. klasse.

Lær om WWF's projekt i Uganda: Årets organisation WWF har lavet en flot temaside – 'Grønne skoler' – her på hjemmesiden. Den giver eleverne et godt indblik i, hvad årets projekt om naturgenopretning og klimatilpasning handler om. Der hører et opgaveark fra WWF til.

Lav flotte fotohistorier eller en digital kalender: Eleverne formidler deres nye viden om Uganda ved at lave digitale fotohistorier eller en interaktiv kalender. Eleverne undersøger, læser, udvælger, disponerer, skriver og præsenterer. Værktøjerne ligger på hjemmesiden og er nemme at arbejde med. Alle de vigtigste tekster kan læses højt, så også de mindste kan være med.

Find alle opgaverne i Opgavebanken.

Du kan også se beskrivelsen af Natur/teknologi-modulerne i lærervejledningen på side 41-43. Den kan du se som PDF her:

Moduler til N/T (uddrag af lærervejledning som pdf)

Her er årets opgaver

Se alle opgaverne til dette års forløb. Hver opgave har differentierede aktiviteter til 1.-5. klasse.

Opgavebanken

Fælles Mål – og læringsmål

Eleverne får solidt fagfagligt indhold i al den tid, I arbejder med Børnenes U-landskalender.

  • Hver opgave viser, hvilke kompetencemål og målpar, den særligt understøtter.
  • Hver opgave har forslag til læringsmål og tegn på læring.
  • Bagerst i lærervejledningen får du oversigt over alle fag og kompetencemål – og hvilke opgaver, de gælder.
  • Find opgaverne i Opgavebanken.

Alt dette rummer materialet

  • Til 1.-5. klasse
  • Elevbog
  • Lærervejledning
  • Film og lydbøger
  • Mange varierede opgaver til Dansk, N/T, Billedkunst, Idræt og Matematik
  • Grundforløb
  • Miniforløb: Kommunikation
  • Web-værktøj: Fotohistorier
  • Web-værktøj: Digital kalender
  • Understøtter Fælles Mål
  • Læsestøtte og varieret lix

Lærervejledningen

Baggrundsviden om Uganda, overblik over mulighederne, tips og vejledning.

Kig i bogen

Download lærervejledningen

Bestil klassesæt nu

Trykt klassesæt 400 kr

  • 30 elevbøger
  • 2 lærervejledninger
  • Adgang til app og web

Læs mere og bestil

Gratis materialer om andre lande

Børnenes U-landskalender har lavet undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin om mange lande. Om både Myanmar, Zambia, Nepal, Tanzania, Burkina Faso, Jordan, Bangladesh, Etiopien, Kenya, Tunesien og Sierra Leone ligger der et komplet materiale klar til brug her.

Tidligere års materiale

Del på Facebook