Ugandas børn bliver naturens hjælpere

WWF Verdensnaturfonden støtter ugandiske børn og unge i selv at bevare og genoprette livsvigtige balancer i naturen omkring dem. Det går årets overskud fra U-landskalenderen til.

I den bjergrige Rwenzori-region bor folk midt i noget af Ugandas rigeste natur – men klimaet har forandret sig. Vejret er varmere og regntiden vildere.

Med ’Grønne skoler’ bliver børn og unge uddannet i at tackle klimaforandringerne lokalt – og bringe de nye ideer med hjem i landsbyen.

WWF vil plante grønt håb og handlekraft i en generation af børn og unge, der bor i Ugandas vestlige landdistrikter i Rwenzori-regionen i de områder, der ligger op ad nationalparken og de dramatiske bjerge.

Her lever folk i små landsbysamfund helt tæt på naturen og er dybt afhængige af den for at få mad, beskyttelse og rent vand.

Men både klimaforandringer og rovdrift på skove, dyr og land truer børnenes fremtid.

Med årets projekt for U-landskalenderen vil både lærere og børn blive uddannet i at passe på naturen og genopbygge den – og de får støtte til at begynde arbejdet med lokal naturbevaring og nye dyrkningsmetoder.

Her bor projektet

WWF Verdensnaturfondens projekt gennemføres i det vestligste Uganda – på grænsen til DR Congo og lige på ækvatorlinjen. Her er noget af verdens rigeste natur med både halvtørre buskområder, tropisk regnskov og vilde vulkanske bakker og bjerge.

På toppen af bjergene ligger også verdens eneste ækvatoriale gletsjer. Den leverer drikkevand til over to millioner mennesker.

Her bor folk også helt tæt på et rigt dyreliv, hvor bl.a. elefanter, flodheste, leoparder og aber er en del af hverdagen. Balancerne mellem dyr, planter og mennesker er livsvigtige. Men nu er de balancer under pres.

Stort pres på naturens ressourcer

Klimaforandringerne er for længst sat ind. Det giver voldsomme tørkeperioder, men også oversvømmelser og jordskred.

De stigende temperaturer får gletsjeren til at smelte hurtigere, og samtidig bliver regntiden længere og vildere.

Det får floderne til at gå over deres bredder og skaber jordskred. På en enkelt nat kan brølende vandmasser rive huse, skoler, marker og veje med sig.

Det vildere vejr kan ødelægge høsten, så maden bliver knap. Men naturen presses også af, at der er udbredt fattigdom – og at befolkningen samtidig vokser.

Det betyder nemlig, at der bliver brug for mere landbrugsjord, og det går især ud over skove og vådområder. Og når høsten svigter, må mange også ty til hurtige indtægter fra ulovlig træfældning. Alt sammen en udvikling, der gør områderne langt mere udsat for ødelæggende jordskred – og i øvrigt forværrer klimaforandringerne.

Øget krybskytteri har også gjort et stort indhug i en række sårbare arter.

Viden skal redde børn og unge

I Uganda er gennemsnitsalderen 15 år, og det er den unge generation, der kommer til at tackle klimaforandringer, pres på naturen og fødevareknaphed. Hvis de skal kunne klare de udfordringer, så skal klima og natur på skoleskemaet.

De skal lære, hvordan de får genoprettet den lokale balance – og får større udbytte fra familiernes køkkenhaver. Og det er den indsats, Børnenes U-landskalender støtter i år.

I Rwenzori-regionen er kvaliteten af uddannelsen dårlig. Mange lærere har brug for mere uddannelse, og der er mangel på undervisningsmaterialer.

Desuden gør netop oversvømmelser og jordskred det ofte svært at komme frem til skolen.

’Grøn skole’ er både uddannelse og forandring

De ’Grønne skoler’ giver børnene og de unge uddannelse i naturbevaring og metoder, men engagerer også både dem og skolerne i konkrete lokale indsatser.

De lærer om naturen og de vilde dyr i området, de får forståelse for, hvor afhængige de er af naturen og lærer om de udfordringer, klimaforandringerne vil give. Desuden får de konkrete værktøjer til at beskytte og genopbygge deres helt lokale natur.

De arbejder med plantning af forskellige typer træer, som hindrer jordskred, giver skygge og giver mad.

De arbejder med plantning af fx bambus, der beskytter udsatte flodbredder. Og de arbejder med køkkenhaver med nye afgrøder og nye metoder, som både er bæredygtige og giver større høst.

Samtidig skal projektet også videre ud i de små landsbysamfund. Derfor lærer børnene at give deres viden videre i familien, og de får bl.a. frø og stiklinger med hjem.

På den måde skal de grønne skoler blive midtpunkt for en grøn forandring, som vil brede sig.